Et ugekursus om at male opstillinger
Maleri af opstillinger (stilleben) er en genre, vi kender helt tilbage fra 1600-tallet. I opstillinger af hjemlige genstande afsætter enhver tidsperiode sine normer og sin smag.
Samtidig giver opstillingen en næsten uendelig række muligheder for at eksperimentere med kompositioner og farvesammensætninger under kontrollerede forhold. På kurset skal vi bruge klassiske metoder til at skabe stillebenmalerier med et nutidigt udtryk.
På kurset vil du blive introduceret til stillebenmaleriet som genre og lære nogle af de virkemidler og teknikker at kende, som malere har brugt fra renæssancen til i dag.
Hvad går kurset ud på?
I løbet af de fem dage vil du arbejde med to opgaver: En bunden, lang opgave (ca. 3 dage) og en lidt kortere og mere fri opgave (ca. 2 dage).
Det vil vi blandt andet komme ind på:
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset henvender sig til dig, der som minimum har et basalt kendskab til tegning og maleri. Hvis du er i tvivl, er du velkommen til at kontakte mig, inden du melder dig til.
Materialer:
På kurset kan du arbejde med oliemaling og akrylmaling. Du skal desuden medbringe to stykker opspændt lærred i størrelse 40 x 50 cm. Skitsepapir kan købes til rimelige priser på stedet. Der udsendes en præcis materialeliste i god tid før kurset.
Maler du med olie, er det uden nogen former for opløsningsmidler – på atelieret bruger vi kun linolie evt. med tilsat tørringsmiddel (siccativ). Er du i tvivl om, hvordan det kan lade sig gøre, vil det blive en del af din vejledning på kurset.
Maler du med akryl anbefaler jeg, at du medbringer et malemiddel, som forlænger tørretiden f.eks. Goldens retarder. Så kan du lettere arbejde med bløde overgange mellem lys og skygge.
Tid:
Uge 31: Mandag d. 31.7. – fredag d. 4.8.2023
Fra kl. 10.00 – 15.30. Alle dage inkl. en halv times spisepause.
Sted:
Jacob Hoff Studio, Sydvestvej 123b – mit store, lyse atelier.
Se kort: Sydvestvej 123 – Google Maps
Kommer du med offentlig transport: Atelieret ligger 20 min gang fra Glostrup St.
Bus 123 kører fra stationen og standser tæt ved atelieret.
Kommer du i bil: Der er som regel plads til at parkere i gården. Husk at bede mig om en dagslicens ved ankomsten.
Pris:
2995 kr.
(prisen inkluderer kaffe, te og lidt sødt – men du skal selv have en madpakke med)
Lille hold med maks. 8 deltagere, så der er god tid til vejledning af den enkelte.
Hvis du ønsker at annullere din tilmelding, kan tilbagebetaling af det fulde gebyr ske indtil to uger før kursets planlagte start – dvs. senest 16.7.2023. Er der mindre end to uger til start, er tilmeldingen bindende – uanset årsag – og gebyret kan ikke refunderes. Du er dog altid velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du efter annulleringsfristen bliver syg eller er forhindret på anden vis, da jeg af og til har ventelister. Hvis en person fra ventelisten kan tage din plads, får du det fulde beløb retur.
Kan et hold ikke gennemføres pga. for få tilmeldinger, underviserens sygdom eller forsamlingsforbud (corona el.lign.) returneres hele gebyret.
Spørgsmål?
Du er meget velkommen til at ringe til mig på 20 93 83 92, hvis du har spørgsmål til kursets indhold.
2.995,00 kr.
7 på lager
Hold dig opdateret med nyt fra Jacob Hoff Studio
Følg med på
Praktisk info
Betalingsmuligheder
JACOB HOFF STUDIO
Sydvestvej 123b
2600 Glostrup
Danmark
CVR nr.: 38479113
Copyright 2022 © All rights Reserved.