En weekendworkshop om lys- og skyggelægning
Hvis du nogensinde har oplevet, at dine billeder føltes flade, og at du ikke kunne skildre genstandes form overbevisende, er dette det rigtige kursus for dig.
Kunsten at skildre form i tegning og maleri beror på en kombination af logik og sansning, og den kan læres af alle.
På dette weekendkursus lærer du de basale greb til at skildre form med lys, mellemtone og skygge. Vi bruger kul og maling til at lave mindre skitser, der gør teorien levende.
Hvad går kurset ud på?
På kurset får du en introduktion til teorien bag lys- og skyggelægning og får stillet en række praktiske opgaver med kul og maling, der lærer dig at bruge teorien til at skildre form.
Det vil vi blandt andet komme ind på:
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er for alle, der beskæftiger sig med tegning og maleri – principperne er nøjagtig de samme. Om du er begynder eller en erfaren kunstner er uden betydning, da viden om formgivning med lys og skygge vil styrke din praksis uanset hvilket niveau, du befinder dig på.
Materialer:
På kurset bruger vi kul, blyant og oliemaling og tegner og maler på (oliepræpareret) papir. Der bruges INGEN former for opløsningsmidler på kurset. Er du akryl- eller akvarelmaler til daglig, kan du sagtens være med, for principperne, du lærer, kan du overføre direkte til dit akryl- eller akvarelmaleri , når du kommer hjem. Vi bruger oliemaling på kurset, fordi det er mest praktisk i forhold til at blande farver op, der kan bruges over flere dage.
ALLE nødvendige materialer (inkl. pensler, paletter osv.) er til stede på kursusstedet. Det eneste, du skal medbringe, er maleegnet tøj og en madpakke.
Tid:
Fredag d. 26.5.2023 kl. 17.30-20.30
Lørdag d. 27.5.2023 kl. 10-15.30.
Søndag d. 28.5.2023 kl. 10-15.30
Alle dage inkl. en halv times spisepause.
Sted:
Jacob Hoff Studio, Sydvestvej 123b – mit store, lyse atelier.
Se kort: Sydvestvej 123 – Google Maps
Kommer du med offentlig transport: Atelieret ligger ikke langt fra Glostrup St.
Du kan gå herop på 20 minutter eller tage bus 123.
Kommer du i bil: Der er som regel plads til at parkere i gården. Husk at bede mig om en dagslicens, når du ankommer.
Pris:
1795 kr. inkl. brug af alle nødvendige materialer (til brug på stedet) samt kaffe og te og lidt sødt.
Der er maks. 8 deltagere på et hold.
Spørgsmål?
Du er meget velkommen til at ringe til mig på 20 93 83 92, hvis du har spørgsmål til kursets indhold.
1.795,00 kr.
Ikke på lager
Hold dig opdateret med nyt fra Jacob Hoff Studio
Følg med på
Praktisk info
Betalingsmuligheder
JACOB HOFF STUDIO
Sydvestvej 123b
2600 Glostrup
Danmark
CVR nr.: 38479113
Copyright 2022 © All rights Reserved.