Drømmer du om at male portrætter i akvarel, men synes det virker svært? På dette kursus lærer du, trin for trin, hvordan du skaber vellignende portrætter af både børn og voksne – uden at skulle bekymre dig om dine tegnefærdigheder. Ansigterne er nemlig optegnet på forhånd, så du kan fokusere helt og holdent på det maleriske.
Du lærer at blande hudtoner, arbejde med lys og skygge og skabe portrætter med dybde, udtryk og nærvær. Vi arbejder både med hurtige skitser og mere detaljerede portrætter malet i lag, og du bliver introduceret til teknikker, der gør det lettere at fange alder, karakter og stemning.
Portrætter af børn rummer særlige udfordringer – ikke mindst at indfange barnets liv og udtryk – men du guides sikkert igennem processen. Når vi arbejder med voksne modeller, er der fokus på nuancer som alder, personlighed og mimik. Undervejs ser vi på forbilleder fra kunsthistorien og samtidskunsten og lader os inspirere af nogle af de dygtigste portrætakvarelmalere i verden – bl.a. John Singer Sargent.
Det får du undervisning i:
Hvem kan deltage?
Kurset henvender sig til dig, der allerede har kendskab til akvarellens grundlæggende teknikker og har prøvet at blande farver. Tidligere deltagere på Annes portrætkurser er meget velkomne – vi arbejder altid med nye modeller og tilgange, så du vil få ny inspiration og læring. Er du i tvivl, om kurset passer til dig, er du velkommen til at kontakte Anne på tlf. 28 76 04 54.
Materialer:
På kurset bruger vi akvarelmaling i god kvalitet, som vi fortynder med vand. Vi maler på forskellige typer af akvarelpapir. ALLE nødvendige materialer er inkluderet i prisen. Det eneste, du skal medbringe, er dig selv, dit gode humør og en madpakke. Akvarel skylles nemt af tøjet, men tag alligevel en maleegnet trøje på.
Underviser:
Anne Skole Overgaard er uddannet på det Jyske Kunstakademi og arbejder med akvarel-, akryl- og oliemaleri i et realistisk formsprog. Hun har 15 års erfaring som underviser på alle niveauer fra højskole til kunstakademi. Du kan se eksempler på hendes arbejde på www.anneskole.dk
Tid:
Fredag d. 26.9.2025 kl. 17.30-21.00
Lørdag d. 27.9.2025 kl. 10.00-15.30
Søndag d. 28.9.2025 kl. 10.00-15.30
Alle dage inkl. en halv times spisepause.
Sted:
Jacob Hoff Studio, Sydvestvej 123b – et stort, lyst atelier. Se kort: Sydvestvej 123 – Google Maps
Kommer du med offentlig transport: Atelieret ligger ikke langt fra Glostrup St. Du kan gå herop på 20 minutter eller tage bus 123.
Kommer du i bil: Der er som regel plads til at parkere i gården. Husk at bede underviseren om en dagslicens, når du ankommer.
Pris:
2200 kr. inkl. brug af alle nødvendige materialer samt kaffe og te og lidt sødt.
Lille hold med maks. 8 deltagere, så der er god tid til vejledning af den enkelte.
Hvis du ønsker at annullere din tilmelding, kan tilbagebetaling af det fulde gebyr ske indtil to uger før kursets planlagte start – dvs. senest d. 11.9.2025. Er der mindre end to uger til start, er tilmeldingen bindende – uanset årsag – og gebyret kan ikke refunderes. Du er dog altid velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du efter annulleringsfristen bliver syg eller er forhindret på anden vis, da jeg af og til har ventelister. Hvis en person fra ventelisten kan tage din plads, får du det fulde beløb retur.
Kan et hold ikke gennemføres pga. for få tilmeldinger eller underviserens sygdom returneres hele gebyret.
Spørgsmål?
Du er meget velkommen til at ringe til Anne Skole Overgaard på 28 76 04 54, hvis du har spørgsmål til kursets indhold.
2.200,00 kr.
5 på lager
Hold dig opdateret med nyt fra Jacob Hoff Studio
Følg med på
Praktisk info
Betalingsmuligheder
JACOB HOFF STUDIO
Sydvestvej 123b
2600 Glostrup
Danmark
CVR nr.: 38479113
Copyright 2024 © All rights Reserved.