21.03.2025
Flere landskaber i akvarel

En weekendworkshop med teknikker til landskabsakvarel

 

Akvarellen er det perfekte medie til landskabsmaleri. Både hvis du vil sidde ude i naturen eller male derhjemme i fred og ro for elementerne. På kurset lærer du at opbygge landskaber med dybde og atmosfære, og vi sætter denne gang særligt fokus på træer, klipper og refleksioner i vand.

Landskabsmaleri er en særlig måde at udtrykke sig kunstnerisk. Genren har fået fornyet relevans, som en måde at søge ro og fordybelse som modvægt til en moderne, urolig verden. Det er et sted, hvor kunstneren kan reflektere over menneskets forhold til naturen og måske lade de ydre landskaber afspejle de indre. Underviseren vil undervejs i kurset vise inspirerende eksempler på landskabsmaleri fra akvarellens mestre før og nu.

 

På kurset lærer du blandt andet:

  • Planlægning af de svære landskabsakvareller med lyse træer og lys på klipper
  • Hvordan du blander naturens farver og fanger atmosfæren.
  • Spændende teknikker til at gengive naturens strukturer.
  • Hvordan du maler refleksioner i vand.
  • Hvilke teknikker og farver er gode til forgrund, mellemgrund og baggrund.
  • Himmel og skyer med undermaling og forskellige slags lavering.

 

Målet er at den enkelte kursist er rustet til at male i naturen – eller lave større og sværere landskabsakvareller i atelieret. Underviseren demonstrerer trin-for-trin fremgangsmåder til forskellige typer af landskab, som deltagerne derefter afprøver i deres egne akvareller.

 

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er for alle, der har stiftet bekendtskab med akvarellens grundlæggende teknik. Et godt udgangspunkt er weekendkurset ”Akvarelmalerens værktøjskasse”, men har du tilsvarende forudsætninger i grundlæggende akvarelteknik og farveblanding, er du også meget velkommen. Har du tidligere fulgt Annes landskabskurser, er du meget velkommen tilbage. Vi maler andre landskaber, så du vil helt sikkert få ny viden og inspiration. Kontakt evt. underviseren, hvis du er i tvivl, om kurset er noget for dig.

   

Materialer:

På kurset bruger vi akvarelmaling i god kvalitet, som vi fortynder med vand. Vi maler på forskellige typer akvarelpapir. ALLE nødvendige materialer er inkluderet i prisen.

Du er dog også velkommen til at medbringe de farver, du normalt bruger, da det kan være nyttigt at afprøve, hvad de kan i kombination med underviserens forslag til farver og mærker. Det samme gælder dine foretrukne pensler, da valg af pensel er meget personligt. Der er dog rigeligt med pensler i forskellige størrelser og kvaliteter, så man kan prøve forskellige typer.

Først og fremmest skal du dog medbringe dit gode humør og en madpakke. Akvarel skylles nemt af tøjet, men tag alligevel en maleegnet trøje på.

 

Underviser:

Anne Skole Overgaard er uddannet på det Jyske Kunstakademi og arbejder med akvarel-, akryl- og oliemaleri i et realistisk formsprog. Hun har 15 års erfaring som underviser på alle niveauer fra højskole til kunstakademi. Du kan se eksempler på hendes arbejde på www.anneskole.dk.

 

Tid:

Fredag d. 21.3.2025 kl. 17.30-21.00

Lørdag d. 22.3.2025 kl. 10.00-15.30

Søndag d. 23.3.2025 kl. 10.00-15.30

Alle dage inkl. en halv times spisepause.

 

Sted:

Jacob Hoff Studio, Sydvestvej 123b – et stort, lyst atelier. Se kort: Sydvestvej 123 – Google Maps Kommer du med offentlig transport: Atelieret ligger ikke langt fra Glostrup St. Du kan gå herop på 20 minutter eller tage bus 123. Kommer du i bil: Der er som regel plads til at parkere i gården. Husk at bede underviseren om en dagslicens, når du ankommer.

 

Pris:

1995 kr. inkl. brug af alle nødvendige materialer samt kaffe og te og lidt sødt.

Lille hold med maks. 8 deltagere, så der er god tid til vejledning af den enkelte.

Hvis du ønsker at annullere din tilmelding, kan tilbagebetaling af det fulde gebyr ske indtil to uger før kursets planlagte start – dvs. senest d. 7.3.2025. Er der mindre end to uger til start, er tilmeldingen bindende – uanset årsag – og gebyret kan ikke refunderes. Du er dog altid velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du efter annulleringsfristen bliver syg eller er forhindret på anden vis, da jeg af og til har ventelister. Hvis en person fra ventelisten kan tage din plads, får du det fulde beløb retur.

Kan et hold ikke gennemføres pga. for få tilmeldinger eller underviserens sygdom returneres hele gebyret.

 

Spørgsmål?

Du er meget velkommen til at ringe til Anne Skole Overgaard på 28 76 04 54, hvis du har spørgsmål til kursets indhold.

21.03.2025
Flere landskaber i akvarel

Yderligere information

Underviser:

Anne Skole Overgaard

Hvornår:

Marts 21, 2025 17:30 – 21:00
Marts 22, 2025 10:00 –  15:30
Marts 23, 2025 10:00 –  15:30

1.995,00 kr.

7 på lager