15.11.20
Farven i praksis

Et weekendkursus om at vælge og sammensætte farver i maleriet

Hvordan bruger man farven til at skabe sammenhæng og ro – eller omvendt kontrast og dynamik – i sit maleri? Det er spørgsmål, vi skal undersøge på dette weekendkursus.

Der er ingen faste regler for, hvordan farver skal sammensættes, når vi maler. Derfor kan man som maler ofte føle sig fortabt – eller rettere: overladt til diffuse mavefornemmelser – når man skal have et billede til at fungere koloristisk.

Heldigvis er der hjælp at hente i farvelæren og malertraditionen fra renæssancen til nutidskunsten. Vi kan nemlig godt udpege en række grundlæggende måder at sammensætte farver på, som gør os i stand til at lægge en god plan for vores billeder og analysere os frem til velfungerende løsninger, når vi er i tvivl.

På kurset får du teorierne præsenteret på en letforståelig måde, og du afprøver dem i praksis, når vi maler små olieskitser af enkle motiver. Med andre ord opnår du en solid basis for at kunne træffe gode farvevalg og med tiden finde frem til dit selvstændige farvesprog. Du kommer hjem med en række praktisk anvendelige modeller og en masse inspiration til dit maleri.

 

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig til dig, der har fulgt mit weekendkursus om farveblanding (“Bland den rigtige farve – hver gang!”) eller har tilsvarende forudsætninger. Kontakt mig, hvis du er i tvivl.

 

Materialer:

På kurset bruger vi oliemaling og maler små farveskitser på oliepræpareret papir.

Der bruges INGEN former for opløsningsmidler på kurset.

ALLE nødvendige materialer er til stede på kursusstedet. Det eneste, du skal medbringe er blyant og notesbog, maleegnet tøj og en madpakke.

 

Tid:

Fredag d. 15.11.2024 kl. 17.30-20.30

Lørdag d. 16.11.2024 kl. 10-15.30.

Søndag d. 17.11.2024 kl. 10-15.30

Alle dage inkl. en halv times spisepause.

 

Sted:

Jacob Hoff Studio, Sydvestvej 123b – mit store, lyse atelier.

Se kort: Sydvestvej 123 – Google Maps

Kommer du med offentlig transport: Atelieret ligger et kvarters gang fra Glostrup St.

Bus 123 standser også tæt ved atelieret.

Kommer du i bil:

Der er oftest plads til at parkere i gården. Ellers er der en del parkeringsmuligheder i området. Husk at bede mig om en parkeringslicens, når du ankommer.

 

Pris:

1995 kr. inkl. brug af alle nødvendige materialer samt kaffe, te og lidt sødt.

Lille hold med maks. 8 deltagere, så der er god tid til vejledning af den enkelte.

Hvis du ønsker at annullere din tilmelding, kan tilbagebetaling af det fulde gebyr ske indtil to uger før kursets planlagte start – dvs. senest 31.10.2024. Er der mindre end to uger til start, er tilmeldingen bindende – uanset årsag – og gebyret kan ikke refunderes. Du er dog altid velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du efter annulleringsfristen bliver syg eller er forhindret på anden vis, da jeg af og til har ventelister. Hvis en person fra ventelisten kan tage din plads, får du det fulde beløb retur.

Kan et hold ikke gennemføres pga. for få tilmeldinger eller underviserens sygdom returneres hele gebyret.

 

Spørgsmål?

Du er meget velkommen til at ringe til mig på 20 93 83 92, hvis du har spørgsmål til kursets indhold.

1.995,00 kr.

7 på lager