Et weekendkursus om farvelære for malere
Hvis du nogensinde har haft svært ved at blande den farve, du ønsker, er dette det rigtige kursus for dig.
Kunsten at blande farver beror på en kombination af logik og sansning, og den kan læres af alle, der ikke er farveblinde.
Desværre er der en del misforståelser og manglende systematik i farvelæreundervisningen i Danmark, og det gør, at mange (selv professionelle kunstnere) famler lidt i blinde og klamrer sig til favoritfarver og komplicerede ”blandingsopskrifter” i stedet for at analysere sig frem til den enkleste og mest præcise løsning.
Hvad går kurset ud på?
På kurset får du en intensiv og grundig teoretisk introduktion i at blande farver med afsæt i farvelæren. Først og fremmest skal vi dog i praksis blande en hel masse farver, så du får teorien ind under huden. Når kurset er slut, vil du have en unik forståelse med dig, der vil gøre dit arbejde med farveblanding og maleri langt enklere og mere fornøjeligt.
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er for alle, der beskæftiger sig med olie- eller akrylmaleri – principperne er nøjagtigt de samme. Om du er begynder eller en erfaren maler er uden betydning, da viden om farveteori og farveblanding vil styrke din praksis uanset hvilket niveau, du befinder dig på.
Materialer:
På kurset bruger vi oliemaling til blandingerne og laver farveprøver på oliepræpareret papir.
Der bruges INGEN former for opløsningsmidler på kurset.
ALLE nødvendige materialer (inkl. pensler, paletter osv.) er til stede på kursusstedet. Det eneste, du skal medbringe, er maleegnet tøj og en madpakke.
Tid:
19.1. – 21.1.2024
Fredag kl. 17.30-20.30
Lørdag kl. 10-15.30.
Søndag kl. 10-15.30
Alle dage inkl. en halv times spisepause.
Sted:
Jacob Hoff Studio, Sydvestvej 123b – mit store, lyse atelier.
Se kort: Google Maps
Kommer du med offentlig transport: Atelieret ligger ikke langt fra Glostrup St.
Du kan gå herop på 20 minutter eller tage bus 123.
Kommer du i bil: Der er som regel plads til at parkere i gården. Husk at bede mig om en dagslicens, når du ankommer.
Pris:
1895 kr. inkl. brug af alle nødvendige materialer (til brug på stedet) samt kaffe, te og lidt sødt.
Der er maks. 10 deltagere på et hold.
Hvis du ønsker at annullere din tilmelding, kan tilbagebetaling af det fulde gebyr ske indtil to uger før kursets planlagte start – dvs. senest 4.1.2024. Er der mindre end to uger til start, er tilmeldingen bindende – uanset årsag – og gebyret kan ikke refunderes. Du er dog altid velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du efter annulleringsfristen bliver syg eller er forhindret på anden vis, da jeg af og til har ventelister. Hvis en person fra ventelisten kan tage din plads, får du det fulde beløb retur.
Kan et hold ikke gennemføres pga. for få tilmeldinger, underviserens sygdom eller forsamlingsforbud (corona el.lign.) returneres hele gebyret.
Spørgsmål?
Du er meget velkommen til at ringe til mig på 20 93 83 92, hvis du har spørgsmål til kursets indhold.